Vi hedder Lillian og Ole Kahr.

Ole er vokset op med heste, idet hans far var hestehandler og vognmand, som i Ole´s barndom kørte fragtkørsel med heste. Der var altid mange forskellige heste i stalden  og Ole lærte tidligt at deltage i arbejdet omkring dem.
Sin første hest fik han som 3-årig. Det var for resten en ”halv islænder” og en stædig krabat.
I begyndelsen  kørte han mest  med hestevogn, men siden hen kom også ridningen ind i billedet. Han købte tidligt 2 følhopper af blandet herkomst, som han trak føl på hvert år.

Lillian begyndte først som 36-årig at interessere sig for heste stærkt tilskyndet af Ole, men det skulle hurtigt vise sig, at det, at hun nu havde fundet ”de vises sten”. 

Villaen i forstadskvarteret blev skiftet ud med landejendommen og spadseredragten med træsko og kedeldragt, så det var en total ændring af livsstil,  som vi har aldrig fortrudt. Vi må sige som så mange andre ” Vi er blevet forhekset og fortryllet af den dejlige naturhest.

Vi har med vores sted forsøgt at få så optimale forhold for hestene, som det nu kan lade sig gøre.

Terrænet er kuperet, foldene store. Hestene går i løsdrift i store flokke. De passes optimalt med foder, smed , vaccinationer og ormekure.

 

Billederne:

Øverst til højre: Ole med Ran.

Øverst til venstre: Lillian og Sunna.

Herover: Lillian og Glød.

Ti venstre: Lillian og sønnen Peter.